Skaber økonomisk vækst og sænker udledningen af drivhusgasser markant
Link kopieret

Nationalt
112
Erhverv
Historie
Nyheder
Sundhed
Dette billede er ikke relateret til indholdet i denne artikel, men er i stedet en midlertidig løsning på en teknisk fejl. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at rette problemet.
Jeg er stolt over, at vores branche har formået at afkoble væksten fra aftrykket på klimaet. Tallene viser, at branchens virksomheder tager den grønne omstilling alvorligt, og at den omstilling ikke nødvendigvis betyder, at man går på kompromis med den økonomiske vækst. Tværtimod, siger adm. direktør i Kosmetik- og hygiejnebranchen Helle Fabiansen til Ritzau.
Nordjysk kosmetikproducent gør en forskel
Den nordjyske virksomhed Midsona, der har sin fabrik i Mariager, tager den grønne omstilling alvorligt. De producerer blandt andet kosmetik og personlige plejeprodukter under Urtekram-brandet. Deres bæredygtighedsindsatser bygger på FNs verdensmål, og hertil er brugen af internationale anerkendte standarder omdrejningspunktet i deres arbejde.
Deres fokus er på de økologiske og naturligt certificerede produkter, og det har gjort dem til den største leverandør af den type produkter i norden.
Derudover havde Midsona en klimastrategi, der blev rangeret i toppen i både 2021 og 2022 af verdens største klimadatabase, Carbon Disclosure Project.
Virksomheden ville samtidig styrke deres bæredygtighedsarbejde med ambitiøse og videnskabeligt baserede CO2-mål, der er godkendt af det internationale anerkendte Science Based Targets Initiative. Det er blandt andet FN og Verdensnaturfonden, WWF der står bag dette.
Der er udarbejdet detaljeret planer for at sænke udledninger i deres egen drift, men den største udfordring er dog at få værdikæden med. De er netop i gang med at involvere leverandører og andre interessenter for at lægge de nødvendige planer for at nå målene for hele værdikæden.
Midsona har så sent som februar 2023 modtaget en pris for at være en af de mest bæredygtige virksomheder, der er noteret på den svenske børs.
Analysen viser bl.a.
Branchen beskæftiger 8.900 personer i Danmark
86 procent af beskæftigelsen i branchen ligger i små og mellemstore virksomheder
Branchen bidrager alt i alt med 24 mia. kr. til det danske BNP.
Branchen bidrager samlet med godt 7,4 mia. til statskassen årligt
Branchen skaber i dag dobbelt så meget værdi per ton CO2e sammenlignet med hvad den gjorde i 2010
Link kopieret






Accepter kun nødvendige cookies